Lidt om kvarteret

Folkvarsvej-Karréen ligger i et hjørne af Svømmehalskvarteret – tidligere kaldet Frederiksbergs “Sorte Firkant”. Karréens ejendomme er – ligesom de øvrige karréer i kvarterets østlige del – opført i 1880’erne.

Svømmehalskvarteret Opstod på Stephan Nyelands jorder, der tidligere var en del af landstedet Sindshviles tilliggender, og afgrænsedes af Nyelandsvej, Nordre Fasanvej og Falkoner Allé. Kvarterets karréer bebyggedes i slutningen af 1800-tallet og i de første år efter århundredskiftet med mindre beboelsesejendomme med smålejligheder og to til tre opgange, og mindede om tilsvarende arbejderkvarterer på de ydre dele af de københavnske brokvarterer – omfattende byfornyelser har præget kvarteret inden for de sidste to årtier.

Centralt i Svømmehalskvarteret lå det filantropiske boligbyggeri De Classenske Boliger, der opførtes 1866-1881 i et bredt bælte fra Godthåbsvej ned mod Nyelandsvej. Nedrivningen af komplekset påbegyndtes allerede før 1. Verdenskrig, men der skulle gå over 40 år, før den sidste boligblok forsvandt. På grunden opstod Frederiksberg Svømmehal fra 1934 (arkitekt A.S.K. Lauritzen), parkområdet Aksel Møllers Have, og vest for dette det ti etager høje boligkompleks fra 1946 (arkitekt Sigurd Tanggaard).

Ud over boligbyggeriet havde Svømmehalskvarteret flere institutionsbygninger. På Adilvej 3 opførtes 1893 Frederiksberg Asylselskabs Børnehave, der fra 1910 tillige husede Frederiksberg kommunale Tandpleje, og på Falstersvej 3-5 rejstes i slutningen af 20’erne Frederiksberg tekniske Skoles første bygning – hidtil havde man klaret sig med undervisningslokaler på de kommunale skoler. Kommuneskolen på Lollandsvej (nr. 40) opførtes 1898-99.

Falkoner Allé Alléen blev anlagt ca. 1670 i forlængelse af Allégade og førte frem til Falkonergården. Oprindeligt var det en lukket kongevej med porte ved Allégade og Jagtvej. Efter bortauktioneringen af hømarken i 1765, og etableringen af nye landsteder, blev Falkoner Allé en offentlig vej, og omkring midten af 1800-tallet blev der også bygget enkelte huse og villaer langs den beplantede allé.

Da Frederiksberg et halvt århundrede senere blev forvandlet til et storbysamfund, blev Falkoner Allé sammen med forretningsgaden Gammel Kongevej hovedgaden i det nye bycentrum, der voksede frem nord for den gamle landsbybebyggelse. Alléen blev på det sydligste stykke efter Allégade nu bebygget med kommunale bygninger og sammenhængende etagehuse med forretninger i stueetagerne, og længere fremme krydsede Vestbanen. Umiddelbart bag ved lå det kommunale institutionskompleks og byens banegård og poststation.

I nr. 7 var byens rådhus fra 1886 til 1953, og som nabo til dette de første kommuneskoler: Skolen på Falkoner Allé (1863) og Skolen på Lampevej (1874). Skolerne blev i øvrigt senere inddraget til rådhusformål. Disse bygninger er borte i dag. På grunden ligger Falkoner Centret, opført 1957-59 (Ole Hagen), med hotel, kongres- og teatersale. Falkonér Centret blev moderniseret i 1987 og facaden beklædt med rustfrit stål.

Efter knækket ved det nuværende Frederiksberg Centret gik den gamle allé over markerne videre mod nord og frem til Ladegårdsåen (Ågade), hvor der via en stenbro over åen var forbindelse til Jagtvej på staden Københavns grund. På jorderne langs alléen opstod i tiden efter bortauktioneringen af hømarken i 1765 en række landsteder: Nyelands Gård, Sindshvile og Landlyst lige syd for Godthåbsvej / Rolighedsvej og nord for Mariendal, Nørre Alléenlyst og Rolighed.

Efter lidt spredt byggeri med villaer efter 1850 blev alléen i den sidste del af århundredet og ind i det nye århundrede bebygget med etagehuse, der navnlig på det første stykke med de mange småbutikker fortsatte det præg af hovedstrøg, alléen havde helt nede fra Smallegade.

Den østlige side af alléen var i den første tid præget af flere fabriksanlæg – f.eks. A. Sørensens tændvarefabik i nr. 36 og 38, Frederiksberg Jernstøberi i nr. 42 , H.E. Gosch & Co’s Tændstikfabrik i nr. 44 , længere fremme mod Godthåbsvej Rubens fabrik og i nr. 114 N.P. Brandts Drivremmefabrik. Men også her tog de nuværende beboelsesejendomme over fra omkring år 1900.

Gemt bag de høje huse på Falkoner Allé mellem 112 og 120 ligger resterne af Falkonergården, hvis aner rækker tilbage til 1670’erne, da islandske falke var en kærkommen gave til de fyrster, de danske konger besøgte i udlandet. Falkoneriet blev nedlagt i 1810, men mindet om det slår tydeligt igennem i kommunens byvåben med de tre falke. I 1800-tallet lå her en vokslysfabrik. Kommunen har ejet Falkonergården i knap hundrede år, og den har været tjenestebolig for forskellige kommunale embedsmænd.

Nyelandsvej Nyelandsvej blev anlagt i starten af 1880’erne og blev opkaldt efter justitsråd og proviantforvalter i Søetaten Stephan Nyeland, der 1837-1875 ejede en af Falkoner Allés lystgårde, på hvis arealer kvarteret nordfor senere opstod. Ud over beboelsesejendomme, der fortrinsvis er fra 1800-tallets sidste årtier, prægedes Nyelandsvej af institutioner og fabriksanlæg.

I nr. 23 og 27 opførte kommunen efter tegninger af Chr. I. Thuren i den første del af 1890’erne Skolen på Nyelandsvej og Solbjergskolen, der langt senere kom til at huse Frederiksberg Seminarium. I nr. 25 oprettedes 1884 Københavns Mælkeforsyning, der sidenhen kaldtes Solbjerg Mejeri og som i midten af 1920’erne fik helt nye bygninger.

Mejeriet, der var en af Frederiksbergs helt store industrier, lå ud til banegårdens godsterræn, hvortil der var sporforbindelse, og det havde to forbindelsesveje: Solbjergvej og Mælkevej. Virksomheden nedlagdes i midten af 1970’erne, og den efterfølgende byomdannelse gav i starten af 80’erne plads til en udvidelse af Skolen på Nyelandsvej og tre boligblokke med tilkørsel fra Sprogøvej.

I nr. 51 opførtes 1910-11 Godthåbs Sogns Menigheds Børnehave, General Classens Asyl og Godthåbskirken efter tegninger af Gotfred Tvede. Beboelsesejendommen ved siden af, Nyelandsvej 53-63 / Nordre Fasanvej 48, opførtes fra 1913 af Arbejdernes Andels-Boligforening efter tegning af Viggo Thalbitzer, og er det første eksempel i Danmark på et boligbyggeri ud fra almennyttige principper.

Nyelandsvejs vestlige del efter Nordre Fasanvej anlagdes 1884, og hed frem til år 1900 Bergersvej. Vejen bebyggedes med etagehuse og villaer i tiden omkring år 1900. De røde hospitalsbygninger på nordsiden opførtes i begyndelsen af 1890’erne, og fungerede som Københavns Amts Sygehus. Efter udflytningen af de sidste afdelinger til det nye amtssygehus i Gentofte, blev bygningerne i 1939 inkorporeret i Frederiksberg Hospital.

Skolen på La Cours Vej (nr. 75) blev opført 1910-11. Den fik boldbaner og skolehaver og udviklede sig i mellemkrigstiden til en pædagogisk mønsterskole. Over for skolen, ned langs østsiden af Emil Chr. Hansens Vej, opførtes omkring 1970 plejehjemmet Søndervang, der 15 år efter udvidedes med et større antal beskyttede boliger.

Kilde: Frederiksberg kommune.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *